I en meget høj alder skrev min farmor, Emma Andersen, sine erindringer på opfordring af min far Leo Rasmussen. Emma gav udtryk for at kede sig, og derfor opfordrede han til at hun skrev om sit liv, så hun havde noget at beskæftige sig med.
Da jeg læste Emmas erindringer første gang, var jeg meget usikker på om de ret detaljerede oplysninger nu også var rigtige. Erindringer kan over mange år ændre sig, noget man har fået at vide, andet tror man måske man selv har oplevet. Jeg mener hun skrev erindringerne i slutningen af 1980erne, hvor hun var næsten 90 år gammel. I mit slægtsforskningsarbejde har jeg haft stor glæde af de oplysninger Emma skrev ned, og jeg er imponeret over at hun kun i få tilfælde husker forkert.
Jeg har skrevet Emma håndskrevne tekster af nøjagtigt som hun skrev dem, og dér hvor jeg synes det var hensigtsmæssigt, har jeg i skarpe parenteser, for forståelsen skyld, tilføjet navne eller supplerende tekst.
Alle understregede navne i teksten, er links til den pågældende persons side på http://leifr.dk/slaegt. Der er nogle få undtagelser, hvor jeg har lavet link til andre hjemmesider.