Del 2. Fra konfirmation til giftermål
En aften jeg kom til Bedste [Anna Kathrine Frederiksen] og Madsen [Anders Madsen Kristiansen], siger han, Emma gift jer, din mor flår jer. Kan Karl tænke og blive skovløber, snak om …
Ark 6, side 2
… det, [det] gjorde vi, så næste aften tog jeg derned, sagde at Karl gerne ville. Madsen talte med Salikat [Salicath], ejerinden, Madsen sagde jeg var datter af Ditlev, vel, sig til den unge mand [om] at komme søndag formiddag kl. 9. Alt blev aftalt vi kunne flytte ud i huset ved Vesterskov 1. november. Om eftermiddagen havde vi fri, [vi] tog til Bovense [Emma forældre] og se til Helmot, siger så at vi gifter os til november og tager Helmot til os. Da siger de gamle hvad fanden vi ville gifte os på, “jo”, Karl er blevet fæstet som skovløber fra 1. november hos fru Salikat [Salicath], da fik piben en anden lyd.
Der skulle købes en del skovværktøj, talte sammen, Karl tog ud til Anna og Peder Knudsen om han kunne låne 300 kr. Kom om et par aftener begge [to], så får I besked. Da vi kom derud lagde de 350 kr. på bordet som lån, ingen papirer, var tak for alt det Karl hjalp dem med om aftenerne den sommer Peder Knudsen lå ca. 3 måneder i sengen, havde en dreng på 14 år som karl. Hver aften tog Karl derud, jeg fodrede hestene [for karl?], bonden var gal, så kunne han da have arbejdet over ved ham. Faster [Karls søster Sofie Rasmussen] og onkel Peder [Peter Buch] overnattede ved dem, ved vort bryllup, og det kom vi også til. [Det] var blevet hårdt regnvejr, da vi skulle cykle fra dem og ud i Vesterskov.
Karl fik køretøj næste dag så de fasters andre kom med rutebil fra Bovense til Nyborg. Vi fik læsset vor gaver på, så kørte vi til vort nye hjem dengang. [Vi] fik 6 høns og 1 hane ved dem – Anna og Peter, så vi havde et æg. Mary har kommet med grisemad og ost til os, de var gode [og] mere hjælpsomme end mine forældre. Det var svære tider, var første rationering med mærker, vi fik ekstra margarine til Karls madkasse, ligeså ekstra oliemærker når …
Ark 7, side 1
… vi skulle tidligt op (var krigsårene 1916-17), han skulle være på arbejdet, jeg travede hen og sankede tørre grene, slæbte hjem til at varme op med. Lavede brød [af] revet kogte kartofler, lidt rug og hvedemel, de blev fine, også lidt kartoffelmos æltet i margarinen. Rigtig kaffe var kuns at hente i Kerteminde for vore mærker. Det var strenge tider, hentede mælk på gården, var 12 øre pr. liter sød, 4 øre pr liter af skummetmælk. Da vi var nået [til] sommeren fik vi købt en pattegris 6 kr., og den var blevet på godt 100 pund, da den blev syg og døde.. Dyrlægen kunne ikke redde den. Var vel gået 2 à 3 dage kom han [og fortalte], at ude på en gård efter Kerteminde, var der en und so, kuns fået 1 unge, den ville de sælge. Karl [tog] derud, fik den for 50 kr., så vi fik slagtet til jul alligevel. [Vi] var nærmeste nabo [til] husmand, han var sent gift, de havde en dreng som var født 6 marts, som Helmot [den] 12. marts, der kom vi en del, byttede avis, drengene legede sammen. Andet år holdt vi Jul derude, var ved Anders og Ingeborg, vi skulle spise julemad ved dem. Da vi gik derover var alt gråt og mørkt. Kl. 10 kom vi ud for at gå hjem, alt hvidt, en stille rolig snefald lå tykt på alt, juledagsmorgen ser vi ovre ved skovkanten 2 råer og 1 buk med fine horn, så smukt et syn som er i vores hukommelse, desværre havde vi ikke fotoapparat dengang.
Et hyggeligt hus, stor have, der blev så et stort stykke med konservesærter, jeg gik hele dagen og plukkede, Karl af sted om aftenen med 2 sækfulde til toget, de gav os i penge 300 kr. Vel, da de penge …
Ark 7, side 2
… kunne vi undvære 50 kr. af vore egne, så cyklede Karl til Peder Knudsens og betalte dem. Peder rakte 50 kr. sedlen [tilbage], giv Emma den, var et nej når I ikke vil modtage renterne, derved har vi kommet til dem i alle år, ligeså ved Marius og Mary. Hun var nykonfirmeret da Karl tjente der sidste gang, havde været der 2 år, så tog han forkarlplads i Holev, 1 år tilbage til Peders derfra og til Kærslund, hvor vi begge var i 2 år. Skovfogedens kom vi meget til, så Fatter i et mandskor i Revninge, var 2. bas.
Vel tiden gik, så kom Hanne [Hanne Kirstine Rasmussen, Karls søster] og Mathis [Mathias Christian Brandt] hjem på besøg fra USA, var 3 dage ved os, var med til et skolejuletræ i Revninge, som de var glad for. Havde også besøgt Mathis’ famillie i Sønderjylland. Hanne var kuns 18 år, da hun rejste over til sin søster Sine [Nielsine Rasmine Rasmussen] [det var nu omvendt, Sine rejste over til søster Hanne]. De ville gerne at vi kom derover, [der] var nogle der gerne ville have en dansk hyret mand, vel vi bestemte os, sagde at vi kom i februar måned, de måtte hjem på deres billet i januar.
Vi tog fat, fik pas, jeg selv skulle til Nyborg og skrive mit navn. Da jeg så kom derfra siger Petra, der er noget I har for, vel her ser du vore pas, hun ud til far [Hans Ditlev], han kom ind i køkkenet, var gal, ville forbyde mig at rejse. Sagde da, jeg er gift med Karl, mig har I intet at sige over mere, det slog dem.
Der blev holdt auktion på vore ting, vi havde fået.
Så den 17. februar 1920 lettede Frederik d. 8. anker. Vi var først 1 døgn i Norge, så videre. Turen på vandet tog 14 dage, har storm, alle maskiner gik, dog stod vi næsten på samme sted i 8 dage. Så gled vi efter USA.
Med emigranttog til Nebraska tog ca. 10 dage.
Ark 8, side 1
Vi var godt træt[te] da Mathis [Mathias Christian Brandt] hentede os ved toget i Ruskin [i Nebraska], så vi hvilte vi os et par dage. Karl og Mathis tog til Anton Bentsen en jyde, [han] var rejst til USA som 18 års, var vel 50 da vi fik plads der, [vi] var der i 2 år.
Han siger til mig, tag telefonen, det er mrs. Riber der har kaldt mrs. Olsen, tag den sagde Hanne. Vi kan da ikke lytte [sagde jeg], vel, jeg tog hornet [og] holdt det til øret [og] hørte: “ja a tyks det var ret skønt”, hang den på, så på dem, er vi i Jylland og ikke i staterne. De to der talte var født derovre, der fra Riber kom som ung tømrer dertil, var i live da vi blev nabo, kort efter døde han. Han fortalte om tiden da han ankom. Hver søndag skulle vi i den danske kirke, når vi kom ud, hilste vi på hinanden, og jævnligt ordet: er I budt for diner, sagde vi nej, [så sagde de] værsgo kom med os. [Da vi var] ankommen til farmen hjalp vi damer med maden og dækkede bord, [da] vi var sat ned bad manden bordbøn, var ved alle det skete, også [i] hverdag i deres hjem, blev og foldet hænder, når der blev sagt velbekomme, så tog vi damer af bordet [og] vaskede op. Så ind i stuen og sidde og snakke, så kaffetid alt skete igen, og så bagefter vask af kopperne. Så gik tiden ca. kl. 5 rejste vi os alle [og] hver tog hjem til “Churs” [mælkejungerne], aftenarbejdet med malkning.
De køer der skulle malkes blev drevet ind ude fra græsgangene, så ud igen med dem. [De] gik ude døgnet [rundt] hele tiden sammen andre køer og heste. [Der] var [en] kørehest [der] drillede, tit var den nået laden, så [vendte den] omkring, slog en skid, bagbenene op og af sted. Så ud efter den igen. Far [Karl] tit gal på den. Var et dejligt …
Ark 8 , side 2
… dyr, havde en buggyvogn med kaleche om solen brændte eller [til] regn. Jeg begyndte selv 1 gang om ugen at køre ind med æg og fløde for salg. Der var 2 steder vi kunde binde hesten til en pæl fastspændt vognen, så hjemad, dog, kom der et tog, mest slæber, på banen op til kørevejen, det var ikke sagen for “Nicki”, jeg holdt tømmen stramt, så fri når sidste vogn var væk, da sagde det klip klap. Anton Bendtsen så det engang, da var han bange for mig og drengene, Karl sagde at jeg forstod dyr.
Vel, vi tog skridtet efter 2 år, rejste ned efter Oak, var 3 måneder ved den ungkarl, vi var ikke glade for ham, [han] var beruset hver aften, den tid var der tørlagt [spiritusforbud?]. En dag talte en nabo til os Burkett dog nærmest Karl sagde, synes I skal få andet arbejde for hvis sheriffen opdager det med “Deül” manden, så sendes I til Danmark. Dog ved jeg at Mr. Skroggen gerne ville have dansk hyret mand, vi tale sammen derom, næste dag drog Karl derned, hen i banken, talte med “Schroggen” som sønnen bankmand, alt så vi kunne flytte i bolig og løn, det skete omgående. En anden søn Graver stod for korn- og trælasthandel, rare og ligefrem almindelige mennesker. Gamle Schroggen var ejer af jord i hver stat, var mangemillionær, med et ret almindelig og tale med ligesom sønnerne og deres koner. Var engang far var i bank, da var det “check” der brugtes. Den gamle [Schroggen?] siger sæt dig Carl, det gjorde far, så blev han spurgt om Danmark, vel, far mente ud at arbejde, dem gamle sagde, snak du med mig, du får din løn, jo …
Ark 9, side 1
… [det] var 2 gode år i blandede nationer: Polen, tyrker, tysker fra Alseriet, danske og amerikaner. Da fik vi lært sproget godt. Kan se Helmot sidde på trinet ind til stalden, nævnte hestenes navne, Dick – Charli – Canli Grenni og “Old Kæp”, den sidste var kuns skolet til drivning af kreaturer, der skulle til og fra tog var en mere på farmen ved en søn, begav en ko [sig] ud af geleddet så hestene bid i dem, så holdt de sig i rækken.
Før vi rejste til Oak var faster Hanne [Hanne Kirstine Rasmussen, Karls søster] død, 1 år efter turen i det gamle land. Kort efter døde Annas [Anna Christine Brandt, Hannes datter] mand Andrew [Andrew Jensen], hun blev ene med 2 små [Lavern Samuel Jensen og Gladys Lillian Jensen]. Hans [Hans Henry Brandt] og Martha [Martha Christine Christensen] og barn, drog til staten Iowa. Hvor det var Thyra [Thyra Elizabeth Brandt] tog hen husker jeg ikke, var som husbestyrerinde, blev hurtigt gift, Bell og Magge og Barn kom til os i Oak så var de to nede ved floden, fangede Catfisk, [de] lignede en torsk bare fladt hoved. Harry [Harry Emanuel Brandt] drog til Californien. Mabel [Mabel Leonora Brandt] blev gift med en Hautved [Jens Houtwed] ved Ruskin, han af jysk slægt.
Det var med vemod vi drog derfra, høsten var overstået dengang. 1. august [1923] med tog til Omaha [for] at besøge Chris og Rasmine, hun var fra Hindsholm, drog derfra af ulykkelig kærlighed fortalte hun os, [hun] var i følge med en der var hjemme på besøg i Danmark. [Vi] var et par dage der, den ene aften et hårdt uvejr med lyn og torden, en tornado som jævnede ca. det halve af byen Canal Bluff [Council Bluffs], en del af Omaha, så næste dag fortsatte til Chicago, at se by der overnattede vi på hotel, videre næste dag til New York …
Ark 9, side 2
… blev der i 2 dage, så ombord igen på Frederik d. 8, en skøn tur der i august med liv og dans om aftenen på dækket, var far der spillede på sin violin, ca. 9.30 aften kom så hovmesteren, sagde nu ro, ellers kom den dame USA sendt med og næse hvis de unge filmede med nogen af besætningen, der var en sagfører Poulsen fra København, var færdig med sin eksamen, ville se New York, arbejdede i køkkenet derover, med som gæst på hjemturen, da siger “Poulsen”, nå hende, når vi er midt i ugen ser hun begge torsdagene, græder hun render vandet på kryds af hendes ryg, der blev grinet. Hovmesteren hurtigt op af trappen, andre også, et sæt foruden far og jeg stod og talte da hun kom frem, siger hun hørte noget, svarede at vi intet set eller hørt, [hun] sagde må være et andet sted mrs., så gik hun.
Sejlturen med stop i Norge tog 12 dage, der var kastet anker ude på Oslo Fjord, se lys oppe af en høj skrænt, en jolle fire jenter komme roende i en lille jolle, de sang og vinkede til os, er et kønt minde. Gled ind i havnen næste morgen. Passagerer og gods af, så startede vi for København, fremme om formiddagen, vi så ned på kajen, da kommer far [Ditlev] råber goddag, velkommen hjem, det havde vi ikke ventet, så fra borde ud til Anna og Axel [Emmas søster og svoger]. Efter frokosten tog far hjem til sit skomageri, søskende havde sagt løgn, at båden var inde et par dage før, på den måde kom han 2 dage før. Næste dag tog vi derfra og til Fyn, til bedste [Johanne Kirstine Pedersen, Karls mor] i Gislev, dog Johs [Johannes Marius Rasmussen, Karls bror], [og hans kone] Hansine [Anna Hansine Boline Hansen] …
Ark 10, side 1
[øverst på siden, uden sammenhæng med teksten:] Var Sofie der skrev i skål komme hjem til mor.
… stod med en barnevogn og en lille dreng [Ernst Rasmussen], de ville ønske os velkommen hjem til det gamle land. Vi fortsatte med et Fåborgtog til Fjellerup, der blev vi hentet af Steffen Pedersen en gårdmand der var nabo til Jette [Henriette Rasmine Christoffersen, Karls kusine] også.
