Karl blev født den 5. september 1893 på Råstrupvej, der ligger lidt syd for Gislev. Karls forældre, tømrer Niels Rasmussen og Johanne Kirstine Petrine Pedersen, kaldet Stine tømrers, boede i et lille stråtækt hus, som Niels sandsynligvis selv byggede i 1870’erne på en grund købt af naboen, som var Niels’s søster Maren Rasmussen og hendes mand Henrik Christoffersen.
Karl blev Niels og Johannes’ sidste barn. Da han blev født var broderen Johannes 4 år, søsteren Sofie næsten 7 år, og den ældste hjemmeboende af børnene, Nielsine, skulle sikkert ud og tjene 14 år gl. den 1. november 1893. Niels og Johanne mistede 2 børn, Maren Louise døde 4 år gl. i 1880, og året før Karl blev født døde Jens Ferdinand 2 uger efter fødslen. Niels og Johannes første barn, datteren Hanne Kirstine rejste 19 år gl. til USA i 1892. Det var året før Karl blev født. Fire år efter rejste søsteren Nielsine over til Hanne Kirstine i Nebraska, og hun vendte aldrig tilbage til Danmark igen.
Karl gik i Sølt Skole, en lille landsbyskole, som i dag har adressen Søltvej 13, og han blev konfirmeret den 6. oktober 1907 i Gislev Kirke. Der er ikke mange oplysninger om Karls opvækst, og det skyldes nok at Karls forhold til forældrene blev tabu i familien efter Julen 1923, hvor Karl satte ild til forældrenes hus få måneder efter han og Emma var kommet hjem til Danmark igen efter godt 3 år i Nebraska.
I folketællingen fra februar 1906 står der at Karl opholdt sig hos Anders Rasmussen, Svindinge Mark, nogle km øst for Gislev. Det må have være Karls første plads, og han var åbenbart kommet ud at tjene allerede før han fyldte 14 år.
I 1911 blev Karl optaget i lægdsrullen for 3. udskrivningskreds, han boede da i Vantinge Sogn. Det fremgår også af folketællingen fra 1911, hvor man kan læse at Karl er tyende hos gårdfæster Lars Pedersen. I følge lægdsrullen flyttede han samme år til Flødstrup Sogn, det har sandsynligvis været til skiftedag 1. maj, hvor han fik plads hos Peter Marius og Anna Knudsen i Langtved, han var der indtil april 1913, hvor han blev indkaldt som soldat. Gennem mange år holdt Emma og Karl forbindelsen til Marius og Anna, og senere også til datteren Mary.
Danmark under 1. Verdenskrig
Danmarks mål var så vidt muligt at forholde sig neutralt under 1. verdenskrig. Gennem opretholdelsen af en streng neutralitet håbede man at kunne forhindre at blive indblandet i krigen. Udenrigsminister Erik Scavenius var hovedmanden bag denne politik. Danmark indkaldte en sikringsstyrke til at sikre Danmarks neutralitet. 40.000 soldater beskyttede hovedstaden og 10.000 beskyttede Jylland. Den danske marine havde moderne fartøjer og minerede de danske farvande som et led i neutralitetsbestræbelserne.
Mange danskere blev nyrige under første verdenskrig på at sælge selvdøde heste og andet dubiøst kødaffald til Tyskland. De blev nedsættende betegnet som gullaschbaroner da de strøede om sig med penge uden at have klasse.
Et tragisk dansk kapitel i 1. verdenskrig var de mange sønderjyder, som var blevet indkaldt til den tyske hær fordi en stor del af Sønderjylland var tysk område efter 1864. Man mener at op mod 4.000 dansksindede sønderjyder mistede livet på tysk side. Endvidere mistede 722 danske søfolk og fiskere livet, når de stødte på miner udlagt i bl.a. Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde (kilde: Wikipedia).
Sikringsstyrken 1914-1919
Sikringsstyrken var Danmarks hærs ekstraordinære styrke under 1. Verdenskrig. Efter hærloven af 1909 kunne der opstilles en sikringsstyrke som et alternativ til mobilisering. Sikringsstyrken blev indkaldt i august 1914, hvorved hærens samlede styrke nåede 58.000 mand. Hovedparten af disse var udstationeret på Sjælland ved Københavns befæstning. Styrken blev gradvist nedbragt fra 1915 og ophævedes helt i 1919. (Kilde: Wikipedia)
Vordingborg Kaserne
Under 1. Verdenskrig antog de udenrigspolitiske forhold en så foruroligende karakter, at Krigsministeriet besluttede at styrke garnisoneringen på Sjælland, og den 22. januar 1913 ankom 5. Regiments stab, 7. og 19. Bataljons befalingsmænd samt 7. Bataljons vintermandskab til Vordingborg.
Kasernen var da ufærdig, men hermed var Vordingborg blevet en garnisonsby.
Ved rekrutindkaldelsen i april 1913 blev Vordingborg Kaserne taget i brug, og hele kasernestrukturen blev styrket
Tekst på bagside gruppebillede: Fire kammerater fra 1914 under Indkaldelsen, vi var i Kvarter paa en Gaard ude ved den store ekserserplads og der gik 3 Uger før vi fik lov til at tage ind til Byen, derfor de skæggede Ansigter. Den store, Anders Andersen fra Skellerup snød og var til Barber før vi blev fotograferet. (Karl er nr. 2 fra venstre)
Karls soldatertid
Karl blev indkaldt den 25. april 1913, og skulle gøre tjeneste ved 19. Bataljon på Vordingborg Kaserne, han blev hjemsendt igen den 8. okt. 1913. Han var på det første rekruthold på den nye kaserne i Vordingborg. Fra 1. nov. 1913 arbejde han som forkarl i Holev. Den 3. aug. 1914 blev Karl indkaldt igen i et år, indtil han blev hjemsendt den 16. aug. 1915. Kort tid efter, den 1. nov., får Karl plads på Kærslund på samme tid som Emma. Hun fortæller at Anna og Laurids på Kærslund var meget gammeldags. Øllebrød og grød skulle man spise af samme fad, og man skulle drikke af fælles ølkrus. Karl og Emma var ikke glade for det, og til sidst sagde Karl, at han var vant til at have sin egen tallerken og eget ølkrus, og det ville han have. Emma sagde det samme som Karl, og derefter fik de deres egen tallerken og eget krus
Allerede efter 2½ måned, den 15. januar 1916, bliver Karl indkaldt igen i 2 måneder, og det er derfor han ikke er at finde på Kærslund i Folketællingen for 1916. Han kan derimod findes i Vordingborg, hvor han på tidspunktet for folketællingen, 1. februar, befinder sig i på Garnisionssygehuset som patient, men der står ikke noget om hvad han fejlede. I dokumentet kan man se at han har tjenestenummer 97/13, og at han arbejder for gårdmand L. Nielsen, Kærslund, Ullerslev, samt at han er tjenestegørende i 7. Batallions, 9. Kompani.
Han hjemsendes igen efter 2½ måneds tjeneste den 31. marts 1916, hvorefter han arbejder på Kærslund i 7½ måned. Karl og Emma blev kærester, og sommeren 1916 blev Emma gravid med Helmot, som blev født d.12. marts 1917.
Karl blev for sidste gang blev indkaldt til tjeneste i Vordingborg den 17. november 1916. Han var soldat i 2½ måned og blev hjemsendt den 1. februar 1917. Sandsynligvis rejste Karl tilbage til Kærslund, og var der indtil 1. november 1917, hvor han fik arbejde som skovløber med tilhørende bolig, og det gav mulighed for for at Karl og Emma kunne blive gift.
